Føler du dig rådvild som forælder?
Kæmper dit følsomme barn med at kapere verdens voldsomheder?
Du er ikke alene, og der er hjælp at hente.
Jeg kan godt huske, hvordan det var!
Mine tvillingers ekstremt for tidlige fødsel trak lange spor efter sig. Børnene kæmpede med at kapere verdens voldsomme påvirkninger. De var sensitive, følsomme og reflekterende.
Men vi fandt en vej! Den bestod bl.a. af en lille børnehave og skole, ro og struktur i hverdagen, natur, tryghed, masser af tid sammen, respekt for deres personligheder, tæt kontakt og nærvær. Men også mere målrettet stimulering af nervesystemet og bearbejdning af de svære følelser.
Nu er det en stor glæde for mig at kunne hjælpe familier i lignende situationer.
Sådan skrev et forældrepar til en for tidligt født 10-årig dreng, der bl.a. havde søvnproblemer:
(…) Desuden vil vi takke for den varme og kompetente dialog vi havde med dig. Vi følte os virkelig mødt, og det gjorde en stor forskel hos os, da det er første gang, at vi har talt med en person, som rent faktisk har en åben og ærlig interesse i at vejlede og hjælpe og ikke blot stille en ”diagnose”.
Jeg takker igen for din hjælp og ser frem til at fortælle dig om forløbet. Vi har allerede taget dine råd omkring søvnen til os, så nu bliver vores søn puttet med en sjov godnathistorie (han har selv valgt ”Gummi Tarzan”), og han falder i søvn i vores seng og får at vide (hver dag), at når vi kommer i seng, lægger vi ham på madrassen på gulvet i soveværelset. Alene dette giver ham mere ro 🙂
Jeg går grundigt til værks, lytter, forstår og vejleder.
Vi taler om helt konkrete situationer i hverdagen, som er udfordrende for jer, og I får input til nye måder at håndtere dem på.
Læs mere her på siden og ring eller send en mail, hvis du har brug for mig.