Storm er en 8-årig dreng, der er født i uge 30+4 og med lav fødselsvægt (SGA).
Da hans forældre kontaktede mig, havde han store udfordringer i skolen og SFO’en. Han blev nemt overstimuleret og havde svært ved at holde koncentrationen. Havde brug for meget ro og overskud for at kunne indlære.
Han blev let påvirket af larm/lyde og lugt, mistede koncentrationen og endte i en ‘total nedsmeltning’, når han kom hjem om eftermiddagen. Han havde generelt svært ved at håndtere stress.
Det var svært for ham at mærke sig selv og at vise eller sætte ord på sine følelser.
Han havde med forældrenes ord meget dårlige sociale kompetencer. Kunne ikke løse konflikter og var ofte slet ikke klar over, at hans adfærd havde skabt en konflikt. Han havde brug for meget voksenhjælp til det sociale samspil og havde ikke overskud til at sætte sig ind i, hvordan de andre børn havde det og dermed tage hensyn til dem og deres behov.
Derudover havde han et meget stort behov for tryghed hos sin far og mor og havde svært ved at knytte sig til andre.
Allerede inden Storm har fuldført hele den samlede indsats, jeg sammen med hans forældre har planlagt for ham, har han gjort kæmpe fremskridt. Hans mor beskriver det sådan:

“Det sidste halve år har der bestemt været en positiv fremgang for Storm.
Det er rigtig svært præcist at sige, hvad der er sket, men vi oplever mere ro over ham, en mere glad dreng. Det var vildt at se, hvor stor forskel der var efter to måneder.
Hans klasselærer oplevede også mere ro over ham. Det går rigtig godt i skolen. Storm deltager i al undervisning, selv musik og idræt, som var rigtig svært for ham i 0. klasse. Han fungerer på lige fod med sine klassekammerater og er flot med fagligt.
Vi har faktisk sluppet noget af vores faste stuktur, så som daglig gennemgang af dagen, hvem henter og hvornår, hvilke fag/lærere skal han have den pågældende dag m.m.
Ingen tvivl om, at han rummer skolen/sfo’en meget meget bedre. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt noget negativt omkring ham. Jeg oplever oftere og oftere, at både lærere/pædagoger og andre børns forældre omtaler ham positivt.
Han bliver stadig træt efter en dag, så han hentes fortsat tidligt (ml 13.30 og 14.30), men efter en stillepause hjemme er der mere overskud end tidligere, hvor alt handlede om ren overlevelse til sengetid. Så det går også fremad. Han er helt klart blevet en gladere dreng.
Summa summarum er, at vi er kommet et godt skridt den rigtige vej. Det går virkelig godt, og jeg vil sige, at vi er så tæt på mål som muligt.
Næsten dagligt siger min mand og jeg til hinanden: ”Det er en helt vild udvikling, der er sket med Storm”. Det er SÅ fantastisk, det der er sket med ham”.

Stor tak til Storm og hans forældre for et godt samarbejde og for den indsats, de for deres del har gjort for at komme så langt på så kort tid.

Mail fra mor til Johan på 6 år, som har været i et forløb hos mig med forældrecoaching samt et supplerende indsatsforløb med fokus på nervesystem, krop og følelsesliv:

“Alt i alt går det bare rigtig godt.
Der er blevet lagt låg på den motoriske uro. Vi oplever nu et barn, som er langt mere i harmoni med sig selv og med en større robusthed i forhold til ydre påvirkninger.
Konflikterne har fået en helt anden karakter og er noget nemmere af gennemskue årsagen til. Vi kan tale os til rette om meget, og ellers accepteres de tydelige grænser i stadigt stigende grad. Vi oplever til gengæld, at Johan har fundet en naturlig langsomhed, som vi forsøger at sætte tid af til. Han har fået et meget større overskud til at sætte ord på, før han ikke kan rumme en frustration længere. Der er overhovedet ingen voldsomhed længere rettet mod mig.
Aftensmaden forløber nu oftest med hyggelig snak over maden, og puttetiden er helt tilbage, hvor det bare er ren hygge.
Og hvad gør vi så… Tja. For det første forsøger vi virkeligt at vælge vores kampe. Ser igennem fingre med mindre ting, vejleder positivt og anerkender, når Johan selv mærker efter – hvad enten han er træt, sur, ked, føler sig uretfærdigt behandlet, er sulten, skal på toilettet m.v.
Vi bruger stadig meget lydbog og vandleg til de stunder, hvor der er behov for ro og “nedkøling”. Gyngen sætter han sig i af sig selv, når den er fremme, og er derfor ikke i struktur længere. Massage spørger han selv efter og vil også gerne kløs en del på ryggen.
Og så har vi fået en kæmpestor trampolin i haven, samt en boksepude i kælderen. Johan er også startet til spejder. Vi sørger for at have klare grænser og være konsekvente. Men går langt for at anerkende, når han mærker efter. Som på Dyrskuet sidste søndag, hvor han fik nej til candyfloss, da det er for meget sukker før en skoledag. Han fortalte, at det var så svært for ham ikke at få, fordi han blev så jaloux på de andre, der gik rundt med dem. Jeg lyttede og anerkendte ham for at kunne mærke og fortælle, hvordan han havde det. Så vi fandt et kompromis. For et år siden var han i en lignende situation gået helt i baglås. Og ville slet ikke have kunnet mærke sig selv fra det øjeblik, vi gik ind på dyrskuet. Det var givetvis endt med, vi var taget hjem med et voldsomt frustreret barn i armene. Og jeg har snart mange lignende eksempler. Så jeg er virkelig bare så stolt af ham og glad på hele familiens vegne.
Vi har revurderet og truffet nogle valg mht. vores økonomi og på sin vis også livstil. Vi har så at sige blandet bunken og lagt alle kortene på bordet på ny. Mange af dem faktisk på samme steder. Men processen har givet en fornyet optimisme i forhold til, at vi jo egentligt er der, hvor vi gerne vil være. Og så er det lidt nemmere at acceptere, at nogle ting så ikke lige er på plads endnu og måske heller ikke bliver præcis, som vi havde forestillet os. Den ro og accept er jeg ikke et splitsekund i tvivl om, også har en stor effekt på Johan”.

Jeg takker familien for godt samarbejde og er imponeret over det arbejde, både Johan og hans forældre har lagt i at vende den negative spiral til en positiv 🙂